PATO SIEBENHAAR

Home / Uncategorized / Tivoli

Tivoli

Engang imellem skriver jeg ting ned på min telefon. Her er en fra idag.

TIVOLI

Du vælter halsende ud af Tivoli, dine øjne vilde af ren afmagt og en dyb afgrund af frustration, din normalt vidunderlige og super Instagram fotogene unge, er et ugenkendeligt grædende monster lavet af vrede og snot, indsmurt i ketchup fra de fire pølser din 84 årige mormor, drengens oldemor, har hældt i det frådende kræ, for han skal da ikke mangle noget, nej nej nej da, så nu er han oppe og køre på en massiv sukker OD fra den alt for store is fra tidligere og den alt for massive portion af jordbær som oldemoderen har medbragt i en yderst fornuftig tupperwear container, der derefter er blevet placeret i en frysepose, for til sidst at blive lukket med strip, som du ved hun gemmer fra brødposer nedefra den lokale Irma i Dragør, men fuck nu det for drengen skriger og vil på ingen måde væk fra Tivoli, hans oldemor desperat for at få det meste ud af hvert eneste øjeblik hun kan have med den lille pode som var drengen ungdommens kilde kogt ned til crack rocks, “Skal du have et jordbær til? Skal du have et jordbær til?!”, møgungen rækker op mod dig med skælvende hænder og kæmpe, urealistiske våde tårer løbende ned af de perfekte tykke kinder og skriger: “Vand far! Vil have vand far, vand far!” Du øjner et øjebliks ro, en mulighed for at få styr på situationen, få dæmpet blodtrykket ned til et nogenlunde niveau hvor det ikke føles som om du står ved siden af dig selv og kigger på dette miserable kræ, dig selv, der prøver at redde en umulig, ultra regulær og håbløs uglamourøs situation, du rækker ungen en karton såkaldt Tivoli vand, købt ved samme bod som solgte pølserne med ketchupen som din knægt er dækket af. 

En plastik pose som du har klemt ind i din armhule som indeholder et kikset tæppe som din kone har efterladt i ladet på jeres Christianiacykel, som du på ingen måde selv ville have haft råd til, men som din kære mormor har købt så drengen kan transporteres rundt som den lille herlige møgunge han nu engang er, du kunne jo ikke efterlade tæppet i ladet på cyklen, der er blevet smidt udenfor Tivolis hovedindgang, efter at du ankom samtidig med din 84 årige mormor bliver sat af en Über chauffør ved navn Dennis i en Mazda, der har Dannebrog tatoveret ned af armen, en uvis dato og noget der ligner et læbestift kys, ekstremt dårligt lavet på hans hånd, og den eneste grund til at hun sidder i den er fordi hun hørte knægten sige at han hellere ville på Tivolis legeplads end at være på Skydebaneparkens legeplads, og så skulle vi afsted og hun ville tage en taxa men de gider ikke at tage korte ture og hun har alligevel noia over folk hun ikke rigtig kender. 
Plastikposens hanke er forlængst blevet hevet over, så du ligner en idiot der ikke kan finde ud af at betjene noget så almindeligt som en skide plastik pose.
Du rækker ungen vandet, please ikke græd mere, please please please, ungen tager tetrapak kartonen, som du har købt for fucking 25,- fucking fuck kroner af en bumset teenager i en skide pølsebiks i den billige ende af Tivoli, under Dæmonen eller hvad fuck den nu hedder, dit lille vidunder af et ketchup monster kigger dig dybt i øjnene, helt ind i din sjæl, dette lille vidunderlige væsen som vil bringe din slægt videre, din førstefødte dreng, hele grunden til du overhovedet er blevet skabt, sat på denne usle klode, han stirrer på dit allerinderste, og med det medfødte showmanshipgen han er født med, kaster kartonen mod dit ansigt så det lykkes både at ramme ham selv så han er drivende våd og med det samme rammer et nyt niveau af hysteri, og selvfølgelig også dine nye ruskindsko som du havde taget på i dagens anledning så din elskede mormor kan se at du har styr på lortet.

Verden slører, et filter rødt breder sig over din visuelle opfattelse af verden, inde i dit normalt rolige og stoisk sind vælter en ukendt galde op, og for den indre 24 timers news kanal dukker der blinkende BREAKING NEWS skilte op i skriggult, du føler at det er normalt at du er helt igennem okay med at gøre som en stille, men dybt indebrændt japansk IT support slave der. bare. har. fået. nok. og der uden nogen advarsel hiver en rustfri stålkniv af mellemkvalitet frem og begynder at stikke og slice tilfældige folk ned på må og få i Tokyos metro, men i dit tilfælde vil det være fede amerikanske turister der virkelig har glædet sig til at se Carstensens fine gamle have, ligesindede halvslaskede mandepattede familiefædre, ligesom dig selv, der er tvunget i Tivoli af konen fordi det er industriferien og ungerne skal jo underholdes og så måske kan der være stille i aften når Tyskland spiller bold, og selvfølgelig de altid nærværende scientology flyvemyrer der vimser igennem Vesterbrogade omkring kl 18, tilbage til deres selvvalgte åndelig fængsel og idiotiske tro på rumvæsener og vulkaner.

Alt er lort. Alt skal dø. For dit indre ser du dig selv hælde tændvæske ud over påfuglene og brænde Pantomineteateret ned til grunden, for derefter at pisse på gløderne på Brødrene Prices lorte dinner.

[en time senere]

Nu sidder drengen og smågriner til “Despicable Me 2”, og uden pis: Pharrel synger “Happy” LIGE NU og drengen sidder og griner af de fjollede men elskelige Minions, ej hvor de dog sjove hahaha. Om lidt skal han have tortelinier, vendt i smør og med lidt revet parmesan. Så skal i læse Peter Pedal og bagefter synge: “Jeg er en flyvemaskine og jeg har vinger på. Jeg flyver når det blæser, og jeg er malet blå.” Alt er godt. Igen.

>> <<