PATO SIEBENHAAR

Home / Uncategorized / “FELIX”

“FELIX”

IMG_1404_1

 

Jeg ved godt at det er åndssvagt.

Der er ingen der udgiver albums mere, det giver ingen mening i forhold til den nye streaming virkelighed som musikbranchen befinder sig i for tiden. Det handler om singler, et steady flow der rammer playlisterne og holder navnet i kog. De eneste der stadig udgiver fuldlængde albums er folk der har en meget større karriere og fanbase at bygge på end jeg nogensinde har haft. At det forholder sig sådan er min egen skyld, det kan jeg ikke tørre af på nogen andre. Der er gået for lang tid imellem mine udgivelser, de har genremæssigt været i øst og vest, jeg har valgt at lægge min tid i duo og gruppearbejde, mixtapes, remixes, booking, producere for andre kunstnere, manage andre kunstnere, undervise nye talenter. Måske har min musik ikke haft den gennemslagskraft som den burde have haft. Under alle omstændigheder, så har alt dette gjort at hvem end der før i tiden fulgte min musik, er for længst blevet forvirret og har fundet sig noget andet der gav mere mening, og jeg kan godt forstå dem; jeg forvirrer mig selv. Dagligt.

Tiden flyver. Sidste år var det 10 år siden at jeg var “en af de nye”, og selv dengang var jeg langt fra “ny”, jeg var på det tidspunkt 28-29 år gammel og havde allerede brugt 10-15 år i den beskidte ende af den københavnske undergrund med alt muligt hedonistisk fis og ballade. Jeg tror at jeg altid har været lidt for sent på den, eller lidt foran, det kommer vist an på hvilket humør jeg er i, og det humør har de sidste par år bevæget sig, om ikke i negativ retning, så ihvertfald i en mere alvorlig retning. Mange faktorer har spillet ind, min egen mentale håndbagage som blev tungere og tungere jo længere jeg slæbte den rundt, jeg har fået mig en klog kone som sparker mig kærligt op når jeg ligger og sovser rundt i min lille hygge depression, og en søn der minder mig om at jeg er større end mig selv nu, jeg har ansvar, hvis ikke jeg gør mit allerbedste hver dag så kan jeg gøre skade, og det at fejle mine nærmeste er ikke en valgmulighed. Jeg er ikke længere særlig vigtig for mig selv, udover at jeg er vigtig for andre, og det kan være svært at deale med når man har badet hæmningsløst i ens eget ego i al for lang tid.

Alle disse tanker og ideer kunne jeg ikke få til at passe ind i en 03:25 lang single. Tro mig, jeg prøvede skam. Men det er lidt svært at klemme et dybt forskruet forhold til min afdøde far ind lige der, min frygt for at miste den eneste person der giver mening i min eksistens, min ubegrænsede glæde til min førstefødte søn, afmagten ved en verden der er ved at forandre sig i et konstant accelererende tempo, alt dette havde jeg inde i mit trætte hoved og det måtte ud, og så måtte radio singlerne og Ugens Uungåelige’erne gå til nogen andre.

Jeg har lavet et album. Et sammenhængende værk. 11 sange, som hver for sig er fine, men som set i forhold til hinanden, maler et større billed. Jeg har tilladt mig at være en kunstner. Ikke en producer, en manager, en booker, og mine ellers ganske udviklede branche egenskaber har jeg lagt på hylden, og har lavet noget der får mig til at føle noget.

Albummet hedder “Felix” fordi jeg hedder Felix. Min farfar hed Felix til fornavn, min far hed Felix til mellemnavn, jeg hedder Felix til mellemnavn, og nu hedder min dreng også Felix til mellemnavn. Jeg har givet noget videre der før blev givet til mig. Det er ude af mit hoved og mine hænder, og hvis du har lyst, så giver jeg det nu videre til dig. Værsgo.

Hør med her.
http://phonofile.link/felix

>> <<